ljushyllt

De fleste kan sikkert se typen for sig: den overbegavede og lidt nørdede dreng, der falder uden for flokken og har det dårligt socialt.

Han er en enspænder, har andre interesser end de andre børn og deltager stort set ikke i deres leg. Han er en, der tidligt kom i gang med at kunne en masse ting, f.eks. gå, tale, vise særlige interesser for udvalgte genstande, men også vise sig ude af stand til at gå ind i en almindelig kontakt.

Forældrenes optagethed og bekymring, de første erfaringer fra vuggestuen og børnehaven er ofte skræmmende, der mangler forståelse for de talenter, barnet udfolder, og gradvis bliver de andre børn mere en trussel end et fællesskab.

Glimrende bog
Overbegavede børn – drenge eller piger – er ofte børn, der har en virkelig høj begavelse, samtidig med at de er socialt umodne. De har, hvad der kaldes, en asynkron udvikling: De er tre til fire år foran de andre intellektuelt – og tre til fire år bagefter de andre socialt. Mange af dem oplever en ensomhed, der også rammer deres selvværd, fordi deres talenter ofte ikke bliver værdsat. Og så bliver de vanskelige børn i forhold til en traditionel skoleundervisning, der er baseret på klasseundervisning.

Det er der skrevet en glimrende bog om, som sigter på at give forældre en hjælp til at forstå deres barn. Den rummer en lang række yderst læseværdige beretninger fra forældre, der har været igennem mange trængsler med deres barn. Det er historier om nederlag og sorg og magtesløshed, om vandringer fra psykiater og psykolog til specialundervisning eller til helt ud af skolen.

Det er med diagnoser som autisme og Asperger hængende over hovedet. De er børn, der er anderledes, og ofte bliver de kanøflet. Sådan kan virkeligheden være i institutioner og skoler, der ikke ligefrem kan rose sig af at få ekstra ressourcer til at skabe den rummelighed, der er med i alle programerklæringer. Bogen har beretninger om børn, der simpelthen er sat på gaden, fordi de faldt udenfor.

Særlige forudsætninger
Der er gode og forstandige betragtninger af Ole Kyed, der gennem årene har gjort sig til talsmand for de overbegavede børn. Og i dag er der ligefrem en forening for denne gruppe af børn.

Men hvad er forskellen på almindeligt begavede børn og de overbegavede? Et af svarene er, at de overbegavede børn er ekstremt nysgerrige, omstændelige, forud for klassen, har stærke holdninger og synspunkter, foretrækker voksne, er intense, er opfindere, er ivrigt observerende og er meget selvkritiske. Almindeligt velbegavede børn er ’blot’ almindeligt interesserede, går efter svarene (mere end spørgsmålene), arbejder hårdt, befinder sig i toppen af klassen, lærer let det, de skal, holder af at gå i skole, husker godt og er tilfredse med egen læring.

Overbegavede børn er ikke bare nogen, der har endnu mere intelligens end alle andre. De har nogle særlige forudsætninger, som i en vis forstand falder uden for normalfordelingen. Det gør så også, at de ikke passer ind i systemerne. Og de ender ofte med at præstere langt under deres niveau – og få sociale og psykiske problemer.

[Slut citat.] 

Ressource: http://politiken.dk/kultur/boger/article274905.ece

Offentliggjort: Mar 30, 2007 10:35 AM

---

"Hvis børnene føler sig anderledes, bliver de ofte indadvendte, da de ikke skal risikere, at de andre børn opdager, at de kan noget særligt."

"Ulykkelige. Mange af de højt begavede børn har store problemer, og især de indadvendte kan med alderen få det meget svært og blive deprimeret, hvis de ikke får opmærksomhed og hjælp." 

(Citaten har hämtats från artikeln Højt begavede børn; Klogere end pædagogerne tillader, i BØRN&UNGE 01/2007.)

---

"Tania Karpatschof beskriver i en kronik på specialpaedagogik.dk den lange vej, hun måtte tage for at få anerkendt, at hendes datter Maja, hverken er autist, har ADHD eller fejler noget andet, men at hun er en pige, som tænker anderledes end mange andre børn. I børnehaven legede Maja meget alene, og da hun kom i skole, mente børnehaveklasselæreren, at hun var umoden og langt bagud motorisk."

"Intelligente børn kan minde om aspergere og børn med lettere autistiske træk. De har den samme interesse for at fordybe sig i særlige emner, og de kan være virke tvangsprægede og have hang til perfektionisme. Og hvis de er hyperaktive, forbinder mange dem med ADHD eller ADD. Derfor kan de komme ind i en ond cirkel, hvor de bliver stemplet som vanskelige", siger Ole Kyed."

(Citaten är hämtade ur artikeln "Kloge børn stemples som udviklingsstækkede", af Henrik Stanek. http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=50000)

---

Dem vi ikke vil lege med
Høj intelligens er ikke proportional med popularitet og trivsel i skolen. Tværtimod
Tekst: Kia B. Nørgaard

"Mobbet i skolen
»Hvis man siger at man spiller fodbold i første division, så er man vildt sej. Hvis man siger at man er medlem af Mensa, så er man bare en blærerøv,« fortæller sekstenårige Martin Hansen.

Han bor sammen med sine forældre og sin storesøster i et almindeligt parcelhus i en almindelig by på Østfyn. Selv passer Martin ikke ind i den kasse der bærer betegnelsen almindelig.

For et år siden blev han nemlig medlem af Mensa som ellers sjældent optager mindreårige, men Martin bestod intelligenstesten. At være meget intelligent har dog ikke gjort skoletiden lettere for ham.

»Jeg blev mobbet helt fra børnehaveklassen og ind til sjette klasse. Jeg blev holdt uden for, de gemte ting for mig og gav mig øge-navne. Venner? Så godt som ingen,« fortæller han.

Selvom Martin spillede både badminton og var spejder, skaffede det ham heller ikke kammerater.

»Det er en lille by, og det var de samme børn jeg mødte der,« forklarer han."

"Boks: Et skandinavisk problem
Problemet med uddannelsessystemets svigt af de meget begavede elever er enestående for Norge, Sverige og Danmark. Det er kun i Skandinavien at specialpædagogikken ikke beskæftiger sig med den gruppe børn og unge, viser en svensk rapport.

»Når det handler om det intellektuelle, så skal alle være lige og janteloven kommer ind, og vi har ikke som andre europæiske lande tradition for at se på individet og dyrke det,« udtaler docent i psykologi

Roland S. Persson ved Högskolan i Jönköping. Han er medforfatter til rapporten fra 2000 "Gifted education in Europe; Programs, practice and current research"."

(http://www.friegrundskoler.dk/page.dsp?page=618)

---

"Upon the death of his stepfather in 1653, Newton lived in an extended family consisting of his mother, his grandmother, one half-brother, and two half-sisters. From shortly after this time Isaac began attending the Free Grammar School in Grantham. Although this was only five miles from his home, Isaac lodged with the Clark family at Grantham. However he seems to have shown little promise in academic work. His school reports described him as 'idle' and 'inattentive'. His mother, by now a lady of reasonable wealth and property, thought that her eldest son was the right person to manage her affairs and her estate. Isaac was taken away from school but soon showed that he had no talent, or interest, in managing an estate.

 

An uncle, William Ayscough, decided that Isaac should prepare for entering university and, having persuaded his mother that this was the right thing to do, Isaac was allowed to return to the Free Grammar School in Grantham in 1660 to complete his school education. This time he lodged with Stokes, who was the headmaster of the school, and it would appear that, despite suggestions that he had previously shown no academic promise, Isaac must have convinced some of those around him that he had academic promise. Some evidence points to Stokes also persuading Isaac's mother to let him enter university, so it is likely that Isaac had shown more promise in his first spell at the school than the school reports suggest. Another piece of evidence comes from Isaac's list of sins referred to above. He lists one of his sins as:-

... setting my heart on money, learning, and pleasure more than Thee ...

which tells us that Isaac must have had a passion for learning."

http://www.gap-system.org/~history/Biographies/Newton.html

---